Marcel er fra Thun i Schweiz, udlært anlægsgartner og har arbejdet i faget siden 1989. I 2013 flyttede han til Bornholm og har nu sit eget lille firma, hvor han arbejder som havemand for hele øen.
Jeg har arbejdet som anlægsgartner siden jeg blev udlært i 1989. Jeg kommer oprindelig fra Thun i Schweiz, men har boet på Bornholm siden efteråret 2013 og startede mit lille havefirma Marcels Haveservice i sommeren 2015. Ved siden af min uddannelse som anlægsgartner, videreuddannede jeg mig i beskæringen af frugttræer.
I mit daglige arbejde lægger jeg vægt på at bruge naturlige ukrudtsmidler og bekæmpning af skadedyr i haven foregår også uden brug af miljøskadelige gifte. Jeg fokuserer i stedet for på at bruge gamle teknikker og anvender udelukkende naturlige midler. Desuden gør jeg alt hvad jeg kan for at gøre haven bi-venlig og attraktiv for andre nytte-insekter ved at skabe små og store oaser for disse små hjælpere. Jeg er gift og bor i Poulsker på Sydbornholm.
Siden 2015 har jeg fået lov til at udføre opgaver for bla. Baltic Sea Glass i Saltuna, Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) i Nexø, Totalbyg på Nebbe Odde Vej i Rønne, Birkelund Ferielejligheder i Rutsker Højlyng, Destination Bornholm i Rønne og en række privatfolk på Bornholm.